Job

FÅ JOB HOS FINANCIAL OUTSOURCING

I takt med at flere spændende kunder kommer til, har vi brug for nye kompetente medarbejdere. Hold øje med vores stillingsopslag eller send os en mail på job@financialoutsourcing.dk hvis du drømmer om at blive en del af vores team. 

Hos Financial Outsourcing værner vi om personfølsomme oplysninger. Læs om vores privatlivspolitik for ansøgere og rekruttering her: GDPR

Bliver du motiveret af at få ansvar, levere høj kvalitet og være en del af et engageret team? Kan du godt lide at opbygge gode relationer til kunder – og hjælpe dem med deres regnskabsmæssige udfordringer? Så er du måske Financial Outsourcings kommende Controller/Senior Controller!

Bliv kundernes eksterne økonomiansvarlige
I FO får du mulighed for at arbejde bredt med regnskab og økonomi, når du hjælper med at supportere regnskabsfunktionen for de mange virksomheder, vi rådgiver – fra restaurantkæder og modebutikker til IT-virksomheder, som alle har forskellige behov og forretningsgange.

Du vil få et stort ansvar på de kunder, du er tilknyttet og opnå en dybdegående indsigt i virksomhedernes daglige drift og økonomiske udvikling. Du bruger derfor dagligt din økonomiske indsigt til at hjælpe med bl.a. review af vores regnskabsassistenters arbejde, udarbejdelse af månedsrapporter og budgetter – herunder drift, balance og likviditet samt udarbejdelse af revisionsmateriale og årsrapporter for vores mindre kunder.

Vær med til at præge hverdagen i en vækstvirksomhed
Du får fleksible rammer og mulighed for selv at præge din hverdag – både socialt og fagligt. FO er en vækstvirksomhed med store ambitioner, hvor du kan udvikle dig både personligt og fagligt. Vi sætter høje standarder for vores arbejde og værdsætter medarbejdere, der tager ansvar og brænder for at gøre en forskel for vores kunder.

Ambitiøs og kvalitetsbevidst økonomiprofil
Vi er på udkig efter en initiativrig person, som har den regnskabsmæssige faglighed i orden og har mod på kundekontakt. Fordi vi er en mindre virksomhed, er det vigtigt, at du har lyst til at arbejde bredt med opgaver inden for regnskabsfaget.

Derudover har du:

  • Relevant erhvervserfaring
  • En regnskabsmæssig uddannelse
  • Evnen og erfaringen til at bevare overblikket i de perioder, hvor der er pres på
  • Lyst til at komme tættere på kunderne og bruge din viden i en mindre virksomhed
  • Gode samarbejdsevner

Et stærkt fællesskab
Hos FO vægter vi fællesskabet højt. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skaber de bedste resultater, og vi prioriterer sociale arrangementer og fælles aktiviteter. Vi spiller padel sammen, arrangerer teambuilding-events og afholder løbende sociale sammenkomster, der styrker fællesskabet både på og uden for arbejdspladsen.

Nyt og åbent kontor
Vi holder til i et åbent, nyt kontorlandskab, hvor du vil få mere end 40 dygtige kollegaer. Her er der højt til loftet, en uformel omgangstone og rig mulighed for at sparre med dine kollegaer.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til job@financialoutsourcing.dk hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig!

Vil du udvikle dig, have ansvar og koble din teoretiske viden med praktisk erfaring inden for økonomi og regnskab? Så er du måske Financial Outsourcings nye økonomi- og regnskabselev?

  • Er du klar til at påbegynde din 2-årige elevuddannelse, hvor du skifter mellem ophold på Niels Brock og i vores virksomhed?
  • Kan du se fordelene ved at være elev i en regnskabsvirksomhed, hvor du får stor indflydelse og solid oplæring?
  • Og vil du arbejde med alle aspekter af dit fag?

I Financial Outsourcing får du bred erfaring med regnskab og økonomi, når du supporterer regnskabsfunktionen for de mange virksomheder, vi rådgiver – fra restaurantkæder til design- og IT-virksomheder.

Vi leder efter en økonomi- og regnskabselev, som er indstillet på både at arbejde for os samt deltage i en 2-årig elevuddannelse. For at komme i betragtning har du gennemført ét af følgende uddannelsesforløb:

  • EUX eller HHX
  • Har du en anden studentereksamen, skal den suppleres med et EUS på 5 uger
  • Hvis du har en HG, skal den være påbegyndt før 2015.

Vækstvirksomhed 
Financial Outsourcing er en ung vækstvirksomhed, som hjælper små og mellemstore virksomheder med bogføringen, herunder lønadministration, opgørelse og indberetning af moms, udarbejdelse og indberetning af årsregnskab samt indberetning af selvangivelse til SKAT.

Missionen er at skabe størst mulig værdi for kunderne ved at være en engageret og professionel samarbejdspartner. Dine kollegaer er bl.a. erfarne cand. merc. aud.-uddannede revisorer, som har mange års erfaring fra de største og mest anerkendte revisionshuse.

Tag ansvar for en lang række arbejdsopgaver 
Som økonomi- og regnskabselev i Financial Outsourcing kan du se frem til en alsidig og udfordrende stilling, hvor du bliver ansvarlig for:

  • Bogføring af daglige bilag, herunder banktransaktioner
  • Debitor- og kreditorstyring
  • Opgørelse og indberetning af moms
  • Lønadministration
  • Udarbejdelse af materiale til revision
  • Diverse afstemningsopgaver, herunder udarbejdelse af fx anlægskartotek.

Du kan desuden se frem til en række ad hoc-opgaver i forbindelse med måneds- eller årsafslutning.

Gå-på-mod og en god kollega
Vi er på udkig efter en initiativrig person. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start, men at du har gå-på-mod, er pligtopfyldende og en god kollega.

Er du den, vi leder efter?
Har du spørgsmål kan du kontakte Lærke Winckler Juel på tlf. +45 22 42 02 49 eller maile til job@financialoutsourcing.dk.
Send din ansøgning og dit CV til samme mail hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Er du vores nye studentermedhjælper? Vil du udvikle dig i en virksomhed i vækst og koble din teoretiske viden med praktisk erfaring inden for økonomi og regnskab? Bliver du motiveret af at få ansvar, levere høj kvalitet og være en del af et engageret team? Så er du måske Financial Outsourcings kommende studentermedhjælper?

Hos Financial Outsourcing får du mulighed for at arbejde bredt med regnskab og økonomi, da du hjælper med at supportere regnskabsfunktionen for de mange virksomheder, som vi rådgiver. Det er alt fra restauranter og detail til IT-virksomheder, som alle har forskellige behov og forretningsgange.

Som studentermedhjælper hos Financial Outsourcing kan du se frem til et alsidigt og udfordrende studiejob, hvor du bliver en del af følgende arbejdsopgaver:

  • Bogføring
  • Debitor- og kreditorstyring
  • Opgørelse og indberetning af moms
  • Lønadministration
  • Udarbejdelse af materiale til revision
  • Diverse afstemningsopgaver, herunder udarbejdelse af eksempelvis anlægskartotek

Gå-på-mod og en god kollega
Vi er på udkig efter en initiativrig kollega, der læser på en videregående uddannelse inden for økonomi. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start, men at du har gå-på-mod, er pligtopfyldende og en god kollega.

Du får fleksible rammer og mulighed for selv at præge din hverdag – både socialt og fagligt. Hos Financial Outsourcing sætter du selv grænsen for din udvikling – til gengæld forventer vi, at du tage ansvar og leverer høj kvalitet.

Vi holder til i et nyt og åbent kontorlandskab. Her vil du sidde sammen med mere end 35 dygtige kollegaer.

Vækstvirksomhed
Financial Outsourcing er en ung vækstvirksomhed, som hjælper små og mellemstore virksomheder med at varetage økonomifunktionen. Missionen er at skabe størst mulig værdi for kunderne, ved at være en engageret og professionel samarbejdspartner. Dine nye kollegaer er bl.a. erfarne cand.merc.aud.-uddannede revisorer, som har mange års erfaring fra de største og mest anerkendte revisionshuse.

Er du den, vi leder efter hos Financial Outsourcing?
Har du spørgsmål kan du kontakte HR-ansvarlig Mette Ege på tlf. 26 81 31 84 eller maile til job@financialoutsourcing.dkSend din ansøgning og dit CV til samme mail hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig. 

KONTAKT

Raffinaderivej 10, 2300 København S
Tlf: +45 50 55 28 80
Privatlivspolitik
Forretningsbetingelser
Whistleblower