Benedicte blev student i sommeren 2023 og studerer nu HA Almen på CBS på 2. semester. Benedicte startede som studentermedhjælper hos FO i oktober 2023. Hun arbejder med en bred palette af kunder – de fleste er i håndværksbranchen. Hendes primære opgave er bogføring og assistance i lønadministration.
”Det bedste ved at være studentermedhjælper i FO, er den konstante mulighed for læring og udvikling. Jeg bliver udfordret på nye områder og får lov til at dykke ned i forskellige brancher, hvilket holder mig engageret og motiveret. Samtidig er det fantastisk at være en del af et team, hvor vi støtter hinanden og skaber en positiv og inspirerende arbejdskultur.”